Autismespektrumforstyrrelse (ASF) eller autismespektrumtilstand (AST) er en neurologisk tilstand. Det er ikke en sygdom, men en anderledes måde at opleve, forstå og navigere i verden på som er kronisk.
Autismespektret er karakteriseret ved varierende grad af kvalitative vanskeligheder inden for områderne:
Autisme påvirker, hvordan en person sanser, kommunikerer og relaterer sig til andre, og det udtrykker sig forskelligt fra individ til individ. En autisme diagnose definerer ikke IQ niveau på forhånd og den er ligeså varierende hos mennesker indenfor spektret som den øvrige befolkning.
Autisme: Et spektrum af forskelligheder
Autisme er en del af den neurodiverse verden og dækker over et bredt spektrum af forskelligheder. Ordet spektrum henviser til, at de udfordringer og styrker, der er forbundet med autisme, varierer fra person til person. Disse forskelle kan spænde fra lette vanskeligheder, som mange i den generelle befolkning også oplever, til mere omfattende forskelle, der i høj grad påvirker en persons daglige liv og funktionsniveau. Alle ovennævnte karakteristika for spektret behøver ikke at være fremtræden hos en person med autisme, da der bl.a. er flg. former for autisme ifl. ICD-10 (verdenssundhedsorganisationen WHO’s diagnosesystem til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser):
ICD-10 er fortsat gældende da ICD-11 ikke er færdigimplementeret i Danmark.
En forskelligartet gruppe
Autisme er utroligt komplekst, og der er ikke to personer med en autismediagnose, der er ens. Selv om der findes nogle fælles områder, hvor der typisk ses udfordringer – såsom socialt samspil, kommunikation og fleksibilitet – er hver persons oplevelse unik.
Det er derfor afgørende at møde mennesker med autisme som individer og forstå deres unikke behov og perspektiver. Deres måde at opleve og forstå verden på er ikke mindre værdifuld, men blot anderledes.
Autisme og sårbarhed over for stress
Mennesker med autisme har en øget sårbarhed over for stress, hvilket skyldes faktorer som:
Længerevarende stressbelastning kan øge risikoen for komorbiditet - følgetilstandesom: