Familier og institutioner kan godt opleve at børn og unge udviser barriere til madtyper helt eller delvist. I nogle tilfælde opleves selektiv spisning blive opbygget gradvis over nogle år, nogle gange måneder og andre gange fra den ene dag til den anden. Mange børn gennemgår en periode med kræsen tilgang til mad, som ofte forsvinder efter den korte periode. Det er dog langt fra alle tilfælde og når det tager til, udvides distancen til mad, sult og dermed lyst til at spise.

Derfor er det heller ikke unaturligt for de børn, hvor selektive spisemønster har stået på længe også kan tage det videre med i voksenalderen.

Til højre kan du få et blik på hvordan kræsenhed og selektiv spisning ser ud i praksis. Hvis selektiv spisning er genkendende spisemønster bør du søge hjælp.

De underliggende 'triggere' til mønsteret er ikke altid lige klart og kan derfor være følelsesmæssigt svært for familier at overvære denne proces. Der kan ligge mange årsager til udvikling af spisemæssige udfordringer. Det kan både handle om den oralmotoriske udvikling ikke er tilstrækkeligt ift. bearbejdning af maden i munden, sansemæssige bearbejdning af maden i hænderne og mund gør det svært at håndtere maden, underliggende traumer, angst, tarmproblemer og mange flere mulige årsager - og oftest flere kombinationer.

Hos nogen børn er selektiv spisning i en meget sværere grad og udviklet sig til en forstyrrelse, der behøver en-til-en træning.

SomaPsyk tilbyder rådgivning og individuel tilpasset træningsplan målrettet den enkelte med henblik på at genoptage spisning. Atypiske spiseforstyrrelser som ARFID er særligt fremtræden som en komorbid tilstand ved neurodiversitet, men den kan også fremtræde uden neurologisk anderledeshed.

Kontakt for en uforpligtende samtale og hør nærmere. Angiv venligst om du kontakter som privat eller institution. Du kan også tilmelde dig aktuelle seminar om spiseudfordringer. Nederst på siden kan du se aktuel seminar, foredrag og oplæg.