Hos SomaPsyk tilbyder vi en integreret psykologisk og ergoterapeutisk tilgang til udredning, rådgivning og behandling med fokus på sanseintegration og sansemotorik. Vores mål er at forstå og forklare adfærd gennem sanserne og støtte udviklingen af hensigtsmæssige reaktioner på sanseindtryk.
Sanseforstyrrelser kan påvirke hverdagen på mange forskellige måder, uanset om de skyldes neurologiske forskelle, stress, sensitivitet eller andre faktorer.
Vores ydelser omfatter:
Sansemotorisk udredning og behandling: Vi vurderer, hvordan sanseindtryk bearbejdes, og arbejder med at forbedre sanseintegration for at fremme motoriske færdigheder og kropsbevidsthed. Afhængig af behov og situation kan den omfatte en sanseprofil, MAIA test mf.
Psykologisk rådgivning og terapi: Vi tilbyder samtaleterapi og psykoedukation for at støtte forståelsen af sammenhængen mellem sanseoplevelser, følelser og adfærd.
Strategivejledning: Vi udvikler individuelle strategier til selvregulering og håndtering af sansebaserede udfordringer i hverdagen.
Observation og intervention i hverdagsmiljøer: Vi observerer og implementerer konkrete tiltag i dagligdagen. Observation kan både foregå i hjemmet, institution, hos os eller videooptagelse. Ingen situation er ens og derfor tilpasses alle forløb og interventioner den enkelte.
Oplæg og undervisning: Vi tilbyder oplæg og kurser til kommuner, institutioner og professionelle fællesskaber om sanseintegration og sansemotorik.
En sanseprofil kan hjælpe med at identificere, hvordan forskellige sanseindtryk påvirker den enkelte, og hvordan man kan skabe en hverdag, der understøtter trivsel gennem bedre håndtering af sensoriske behov.
Hos SomaPsyk tilbyder vi at udarbejde en sanseprofil, der giver en dybdegående indsigt i dine unikke sansemæssige styrker og udfordringer.
”Barnet eller den unge har ikke lyst til at have tøj på og det er måske en krig at komme ud ad døren om morgenen”
”… oplever ikke kulde og varme skift og kan ikke tilpasse tøjvalg iht. vejr/temperatur”
”… oplever ubehag og irritation ved bad, ikke vil gå på sand eller røre klistrede mad”
”… har ikke lyst eller bliver hutigt træt, når i arbejder med skriveredskaber?
"... er ikke skoleparat pga. socioemotionelle og finmotoriske udvikling”
” … har svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i minimum 10 min”
”… falder om genstande eller går i ting”
”… ikke mærker sult, er meget kræsen eller er stoppet med at spise”
” … er udadreagerende ved irritation og kan finde på at slå på sig selv eller andre”
"... har svært ved at opbygge og indgå i sociale fælleskaber"
Kan du nikke genkendende til en eller flere af disse? Har du brug for at gennemgå en undersøgelse af dit barns eller din følsomhed? Eller ønsker at drøfte andre situationer, du oplever som en udfordring i hverdagen?
Du er velkommen til at kontakte SomaPsyk for en uforpligtende samtale. Send en beskrivelse af din konkrete udfordring herunder og du vil blive kontaktet med opfølgende samtale. Hvis ikke vi kan tilbyde et forløb hos os, guider vi dig gerne videre til eventuelle mulige professionelle.